CONCERTO COPENHAGEN · POUL HØXBRO · TEA BENDIX
.
Koncert til børn 5-8 år og deres voksne
Billedbog, CD og koncert med barok ... for børn!
til skoler, kulturhuse, institutioner og biblioteker
Publikum: 1-4 klasser på én gang, ideelt 20-30 børn 6-8- år, højst 120
Varighed: 35-45 minutter
Sprog: Koncerten kan afholdes på engelsk, tysk, svensk, dansk
Teknik: Et rum med god akustik. LCD-projektor og et stort lærred. Flipover plus ekstra papir og penne til børnene. Mørklægning er nødvendig. Spilleareal: ca. 8 x 5. Opstillingstid: 1t.
Billedbog 28 sider med CD kan købes signeret efter koncerten så længe lager haves
Vejledende priser ex. moms eventen findes i flere varianter i flere prisniveauer, som man kan forhandle om.
Kontakt Concerto Copenhagen: info@coco.dk Læs mere på > coco.dk
Billedbogskoncert med barokmusik
Den morgen vi var hyrder handler om en hyrde der betager et hof med sin musik. Han bliver vasket og klædt på, ... men imens tager hoffet hans tromme, hans fløjte, hans tøj, selv hans dyr og klæder sig ud som ham! Det bliver en flot fête champêtre på landet med sølvbestik, parfumerede får og ægte hyrde. Men hvem er nu mest hvem? Og hvordan ved man, hvem man er, når man bliver betaget af noget?
Poul Høxbro fortæller frit og levende fra bogen. Concerto Copenhagen spiller ægte fransk og engelsk pastoral barokmusik med nærvær og liv på originale instrumenter. Jeg viser illustrationer på storskærm i et flow der er skræddersyet til de enkelte satser. Bagefter fortæller vi om musikken, og publikum tegner med under ekstranumrene.
.
Trio-version
Program
J. Playford: Young’s Delight
Improvisation over J. B. Lully: Chaconne fra Trios de la Chambre du Roi
J. Aubert: Fra Amuzette, op. 14 No. 4, fire satser
J. Playford: Fra The English Dancing Master, tre satser
Johann Fisher: 3. Suite: to satser
James Aird’s Selection of Scottish, English, Irish and Foreign Airs, 1 sats
Medvirkende, Concerto Copenhagen
Poul Høxbro: Galoubet-&-tambourin og fortælling
Fredrik Bock: Theorbe og vihuelita
Tea Bendix: Livetegning og illustrationer på storskærm
Fotos og koncerttrailer Klaus Nedergaard 2017
Orkesterudgave
Program
J. Playford: Young’s Delight
J. B. Lully: Chaconne (G) fra Trio de la Chambre du Roi, LWV 35
J. Aubert: Amuzette, op. 14 No. 4
J. Playford: The English Dancing Master
J. B. Lully: Fra Trio de la Chambre du Roi, LWV 35
Medvirkende, Concerto Copenhagen
Poul Høxbro: Galoubet-&-tambourin og fortælling
Fredrik From, Hanna Tibell: Barokviolin
Jesenka Balic Zunic: Violoncello da spalla
Judith-Maria Blomsterberg: Barokcello
Fredrik Bock: Theorbe og barokguitar
Tea Bendix: Illustrationer på storskærm
Vi har været hyrder på Kulturmødet Mors, Kulturhuset Borup, Teaterbygningen Køge, Lillevangskolen i Allerød, Midsommerbarok på Frederiksberg, Musikariet på DR, Hovedbiblioteket i København, Kulturværftet i Helsingør... Her kan man få anbefalinger.
Workshop
Vi kan desuden skræddersy en kort workshop hvor vi danser hyrdernes danse, tegner eller ser på billeder kombineret med musik før eller efter koncerten til begge målgrupper. Der er mange spændende indgange til barokmusikken, historisk, billedmæssigt, musikalsk, ... og ofte får publikum stor lyst til at tegne efter denne koncert.
download
Poul Høxbro optræder med enhåndsfløjte & tromme, historiske slagtøjs-instrumenter og folkelige fløjtetyper verden over, i kammermusik, som solist, som teatermusiker og på kurser og han sprænger rammerne for hvad der er muligt på hans ”små” instrumenter. Poul Høxbro har udgivet adskillige CD’er, fungerer som kunstnerisk leder af flere forskellige projekter med Concerto Copenhagen og er desuden gæstelærer ved Schola Cantorum i Basel. Han er en dramatisk og medrivende historiefortæller på dansk, engelsk, tysk og svensk. Se mere på www.poulhoxbro.dk
Tea Bendx er illustrator, forfatter og grafisk designer med musik og historiske emner som et genkommende tema i sine projekter. Hun illustrerede som barn det lokale musikskoleblad og tog afgang fra Danmarks Designskole med et projekt om Musikhistorisk Museum. Siden har hun blandt andet lavet børneradio med fortællinger og klassisk musik på P2 og skrevet en roman om at spille musik. Se mere på www.teabendix.dk
CONCERTO COPENHAGEN er Skandinaviens førende ensemble indenfor tidlig musik og et af de mest spændende og innovative barokorkestre i verden. Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt Concerto Copenhagens kendetegn – den gamle musik gøres vital, relevant og nutidig. www.coco.dk
På billedet Poul Høxbro, Fredrik Bock, Fredrik From, Jesenka Balic Zunic. Den morgen vi var hyrder i Køge. Foto Klaus Nedergaard 2017
.
til arrangører
Disse pressefotos © 2017 Klaus Nedergaard er til fri afbenyttelse i medierne såfremt fotografens navn krediteres.
Tags til dit arrangement:
#denmorgenvivarhyrder, #concertocopenhagen, # skolekoncert, #familiekoncert, #koncertforbørnogbedsteforældre, #barokmusikforstoreørerogsmåører
S E F L E R E E K S E M P L E R P Å