ALLE WORKSHOPS


FAMILIELEG / KREATIVITET I BØRNEHØJDE

workshop · Cirkeldigte, poesi der gør dig rundtosset · familieworkshop
Ikke på lager
Levering:
Varighed: ca. to timer eller flere. Man kan gå til og fra det arbejdende værksted.
Fag: Dansk og billedkunst
Bogen: Workshoppen bygger på Thorstein Thomsen og Tea Bendix' billedbog Cirklen og andre cirkeldigte der aldrig starter og slutter, fordi det er ... Find den på biblioteket eller på ereolen / appstore med Thorsteins cirkelsange og drejende digte.
Booking: tea[at]teabendix.dk. Prisen er vejledende og afhænger af tid, sted og varighed og antal besøgende.
Materialer: Billige hverdagsmaterialer. Alt efter workshoppens størrelse laver vi toiletrukkedyr / møbiusbånd / papirsmykker / eller fylder rummet med digte. Det er en filosofisk twist at lave cirkeldigte og man ved aldrig hvad der kan ske, men vi har da set både cd-digte, kagefads-digte, gækkebrevs-digte, tallerken-digte, bon-rulle-digte, ret store gulvdigte, kabeltromle-digte, små ægge-digte, blomsterkrans-digte, globus-digte, akvarie-digte, plexiglasrørs-digte, væg-digte, paprulle-digte, 8-tals-digte, låg-digte, stænklågs-digte, digtbolcher, og paraply-digte. Husk at digtene er sjovest når man sætter dem oppe og nede og rundt om søjler og nede under bordene, for digte skal læses med hele kroppen.
Før workshoppen: Workshoppen kan supleres med bogens digte som wallstickers og udstilling. De bestilles hos tea[at]teabendix.dk
Efter workshoppen: Desuden kan børnedigtene efterfølgende trykkes som wallstickers til bogbussen eller skolebiblioteket.
Tags: Post din workshop under følgende hashtags: #cirkeldigte, #cirkelworkshop #poesidergørdigrundtosset, #digteskallæsesmedhelekroppen #ThorsteinThomsen #TeaBendix #workshop

BILLEDLÆSNING OG BILLEDLEG I BØRNEHAVEN

LITTERATURLEG / DESIGN PÅ SKOLESKEMAET

FORDYBELSESDAG / INSPIRATION FOR UNGE OG VOKSNE

