ALLE WORKSHOPS
FAMILIELEG / KREATIVITET I BØRNEHØJDE
BILLEDLÆSNING OG BILLEDLEG I BØRNEHAVEN
LITTERATURLEG / DESIGN PÅ SKOLESKEMAET
- 0
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
workshop · Fuglen i dig · ord-og billedworkshop
huskunsterprojekt: Fuglen i dig
Visuel poesiworkshop 3. - 6. kl
over børnebogen Fuglen
Bliv guidet gennem et forløb om ord, rim, tegning og papirskulturer. Vi skal arbejde med FUGLE, superkræfter, drømme og ønsker og vi skaber en smuk installation af fugle med hemmeligheder i maven og vinger af ord. Det handler om at tage sig selv alvorligt, når det er sjovt, og se potentialet i noget, der gør dig glad.
Når du er færdig med workshoppen har du haft en rar dag med klassen og
· har hørt en virkelig god bog
· er blevet tryg ved at fortælle historier i fællesskab
· er blevet dygtigere med saks og lim og tegneteknikker
· og har lavet din egen fugl, som du kan tage med hjem
Aldersgruppe: skolebørn 3. - 5. klasse
Varighed 3-4 timer med pauser, ca. 4 lektioner. Prisen er en dagspris, den er vejledende og afhænger af tid, sted og varighed og antal besøgende.
Materialer hverdagsmaterialer, fremviser og lærred
Fag Billedkunst og Dansk
Workshoppen bygger på billedbogen FUGLEN, der er skrevet af Marianne iben Hansen og findes som bog og som en smuk app på itunes (Den er gratis for alle elever og lærere)
Fra Alba kommer til verden følges hun af en gylden fugl, men en dag gør tvivlen sin entre. Alba møder ”pigen bag hækken”, hvis hånlige ord slår rødder i Albas sind. Hun vender sig væk fra sin fugl, og da den forsvinder, mærker hun tomheden.
Bogen er beskrivelsen af en barsk og nødvendig indre rejse fra at miste sig selv, søge og atter turde vælge sig selv. Den kan læses af hele familien, også af de store børn - og den er faktisk især meget rørende og relevant for de voksne.
I app'en bliver bogen læst op, så man kan man mærke rytmen, sanse tomheden, uvisheden og frygten via fine enkle animationer og et rigt lydspor der går i forbindelse med fortællingen. En poetisk rejse, hvor du går med Alba ad den vej, der viser sig for at finde hendes fugl
I undervisningen på mellemtrin/udskoling kan bogen sætte fokus på sprog, genre, og billedforståelse. Karakteristisk er sprogets rytme, der dynamisk følger handlingen, og flowet i tekst og tegninger, der bevæger sig gennem finhed og desperation, form og opløsning. Bogens tema om at være sig selv eller lave sig selv om er centralt for denne målgruppe og vi håber at invitere de store børn, der egentlig har sluppet billedbogen, ind i denne poetiske billedfortælling!
Her er et komplet undervisningsmateriale til forberedelse:
7. - 10. klasse om intermedial litteratur > danskidybden
5. - 6. klasse analyseværktøjer i skoleskabet.dk > opgaver til Fuglen
5. klasse og op: tag-selv-inspiration > marianneibenhansen.dk
Alle lærere og elever har gratis adgang til app’en i iTunes.
FORDYBELSESDAG / INSPIRATION FOR UNGE OG VOKSNE