Post din workshop med dette hashtag:

#cirkeldigte, #poesidergørdigrundtosset, #digteskallæsesmedhelekroppen

workshop for 3. - 6, klasse

cirkeldigte

poesi der gør dig rundtosset

 

Disse workshops er bygget over Thorstein Thomsens bog Cirklen og andre cirkeldigteBogen er udsolgt men kan lånes på biblioteket. Den kan læses og høres som > app på appstore med animationer, indtaling og musik. Og musikken ligger til fri afbenyttelse på > soundcloud. 

 

Vi tilbyder tegneworkshop, danseworkshop og forfatterbesøg som endags-forløb kl. 9.30 - 13 eller som aftenskole. Hvis vi er to undervisere, kan vi tage to skoleklasser og bytter hold undervejs.

 

Materialer: Billige hverdagsmaterialer, - listen ses herunder. Desuden har vi brug for danskvand, vanillekranse og anden mad der går i cirkler til den afsluttende reception! 

 

Gratis materiale: Bemærk at du også kan lave workshop selv! Herunder ligger oplæg til undervisning i digitale virkemidler, workshopideer, materialeliste, print til at lave fernisering, udstilling, skilte og plancher. 

 

Lav en udstilling: Bogens digte kan bestilles som wallstickers. Nogle gange får vi desuden trykt et ark med børnenes egne digte efter workshoppen til opsætning i skolebus / skolebibliotek.

 

Bestil en cirkelworkshop

Rimedanseren Ingrid Kristensen undersøger cirklen som form gennem kroppens egne cirkelbevægelser. Hun er en vidunderlig og velestimeret workshopholder og iscenesætter for børn og voksne på biblioteker og hos virksomheder, der beskæftiger sig med kreativ udvikling. www.ingrid-kristensen.dk

Rimeværksted med forfatter Thorstein Thomsen. Her kan man fordybe sig i ord, tale om cirklen som princip, om gode og onde cirkler og skrive sine egne digte. Thorstein læser op, inspirerer og spiller akustisk til deltagernes cirkelsange, cirkelrap, cirkelråb og cirkelsnak. kontakt thorstein[at]email.dk

Visuel poesi med Tea Bendix. Vi sætter digte oppe og nede, på lofter, ruder, spejle, vægge og gulve, indeni og rundt om ting. Hvis vi har tid nok laver vi også toiletrullekunst, uendelighedskort, møbiusbånd, foldebøger, papirsmykker og julepynt. For nogle gange skal digte kravles, cirkles, danses, roteres, snurres og rulles! kontakt tea[at]teabendix.dk

Lav selv cirkeldigte i klassen

Rundtosset danskundervisning

Man kan lave en del cirkeldigte i klassen selv. Vi har vedlagt en ideliste. Bogen ligger på ereolen.

På ucc.dk finder man en guide til at lave workshop med digital meddigtning, path on, pic og puppetpals udviklet af Trine Ferdinand: > Cirkeldigte i danskundervisningen

Læs også Nina Christensen, professor i Børnelitteratur: "Når digtet byder op til dans" om interaktionen mellem skrift, billede og lyd i  "Cirklen og andre cirkeldigte" Hent PDFen her

Lav et rimeværksted

 

Det er en filosofisk twist at lave cirkeldigte og man ved aldrig hvad der kan ske, men vi har da set både cd-digte, kagefads-digte, gækkebrevs-digte, tallerken-digte, bon-rulle-digte, ret store gulvdigte, kabeltromle-digte, små ægge-digte, blomsterkrans-digte, globus-digte, akvarie-digte, plexiglasrørs-digte, væg-digte, paprulle-digte, 8-tals-digte, låg-digte, papirsmykker, stænklågs-digte, digtbolcher, og paraply-digte. Herunder er der en materialeliste og husk at digtene er sjovest når man sætter dem oppe og nede og rundt om søjler og nede under bordene, for digte skal læses med hele kroppen.

 

Lav en fin fernisering

Workshoppen kan sluttes festligt af med sæbebobler, vanillekranse, bagels, donuts, runde knækbrød, polo-bolcher, og alt hvad der ellers går i cirkler. ... inden man viser udstillingen frem for hinanden Man kan også læse digtene højt, måske med dans og cirkelbevægelser til og lave et fælles cirkelshow efter princippet hurtigt-ind-hurtigt-ud for de optrædende. Herunder finder du pynt og etiketter. Når vi laver workshops får vi indimellem efterfølgende børnedigtene trykt som wallstickers, fx til bogbussen eller skolebiblioteket.

S E   F L E R E   E K S E M P L E R   P Å